Psykoterapeut og facilitator
af samtaler om moderskab
Jeg arbejder med mødre, der ønsker at undersøge og nuancere moderskab.
Samtalerne er for dig, der har lyst til at:
møde dig selv med mere forståelse af hvordan moderskabet påvirker dig
se kritisk på moderskabets idealer
gøre op med fastlåste forestillinger om den “gode” mor
få mere frihed til at være mor på din måde
udvide sproget om moderskab
dele erfaringer med andre mødre
være del af et fællesskab
Samtaler
1:1-rum til at undersøge dine egne oplevelser med alle dets nuancer og forstå det i et mere omsorgsfuldt og større perspektiv.
Gruppeforløb
Samtaler i gruppe for mødre, der vil udfordre moderskabets fortællinger i et fællesskab med andre mødre.
Oplæg/workshops
Oplæg og workshops om moderskab i et psykologisk, historisk og kulturelt perspektiv.
Om mig
Jeg hedder Anna Pi Møller og arbejder som psykoterapeut og facilitator af samtaler om moderskab.
Jeg er optaget af, hvad det egentlig vil sige at blive og være mor – hvordan moderskabet formes af historie, kultur, politik og samfundsstrukturer, og hvordan alt det påvirker vores oplevelse af os selv som kvinder og mødre.
Min faglige baggrund er i psykoterapi, kulturstudier og motherhood studies, der er en tværfaglig disciplin med moderen i centrum. Den kombination giver mig mulighed for at forbinde det personlige med det strukturelle – at undersøge, hvordan det vi mærker indefra, hænger sammen med de fortællinger og idealer, vi bliver mødt af i samfundet.
Jeg arbejder med mødre, der leder efter sprog, mening og fællesskab omkring deres erfaringer – mødre, der gerne vil forstå sig selv på nye måder og skabe mere plads til den virkelighed, de faktisk står i.
Træt af at føle, at det er dig, der er noget galt med?
Lad os tale om det, der faktisk former vores oplevelser — ikke kun indefra, men også udefra: kultur, historie, strukturer og fortællinger.
Skriv, hvis du vil høre mere – eller book en samtale



