Moderskab
- et gruppeforløb for mødre, der vil gøre op med idealer og normalisere deres moderskab
Vi starter den torsdag d. 28. august.
Moderskabet forandrer os. Det forandrer vores kroppe, det forandrer vores tanker og det forandrer vores relationer. Og det kan være en kæmpe omvæltning. Med moderskabet følger nemlig ikke kun uendelig lykke og kærlighed, der følger også ambivalens, vrede, skyld, skam, utilstrækkelighed og ensomhed - følelser som vi snakker alt for lidt om.
Og derfor har jeg lavet det her forløb. Et forløb, som jeg selv ville have drømt om at deltage i da jeg blev mor. Her er der plads til at snakke om ALT det, der fylder. Intet er forkert, for sårbart, for skamfuldt.
Indefra og udefra – hvad sker der egentlig?
Forløbet kombinerer psykoterapeutisk forståelse med viden fra moderskabsstudier og kulturkritik. Vi ser både på, hvad der sker indeni dig, og på de kulturelle rammer, der påvirker oplevelsen af at være mor i dag. Du får sprog for det, du måske før kun har kunnet fornemme.
Temaer vi arbejder med.
Hver mødegang har sit eget fokus, men der er altid plads til det, der fylder hos dig. Vi kommer bl.a. omkring:
Hvem er jeg nu? – identitet og forandring i overgangen til at blive mor
Det usynlige arbejde – følelsen af ansvar, mental load og træthed
Ambivalens og skyld – at kunne elske og have lyst til at stikke af på samme tid
Krop og grænser – når kroppen både er din egen og til rådighed for andre
Fællesskab og frihed – hvordan vi skaber støtte og finder tilbage til os selv
Temaerne bliver foldet ud gennem oplæg, øvelser og samtaler, og du behøver ikke kunne noget på forhånd for at være med.
Forløbet giver dig:
Indsigt i dine egne reaktioner og følelser som mor
En forståelse af, hvorfor moderskab kan føles både vidunderligt og tungt
Et trygt fællesskab med andre mødre
Sprog og perspektiv til at stå stærkere i dig selv
Hvorfor er det her en pisse god investering?
Helt ærligt. Jeg kan ikke forestille mig noget, der giver mere mening at bruge penge på som mor end at sikre at du har det godt. Ikke kun fordi du er mor, men fordi du er et menneske.
Hvem står bag?
Jeg hedder Anna Pi. Jeg er uddannet psykoterapeut med baggrund i kulturstudier og efteruddannet i moderskabsstudier. Jeg arbejder for at skabe bevidsthed, sprog og rum til de dele af moderskabet, vi alt for ofte står alene med – og for at styrke kvinder i deres egen oplevelse og forståelse.
Praktisk
Varighed: 8 torsdage kl. 9.30–12.00
Sted: Svendborg – babyer er meget velkomne.
Pris: 3.800 kr. (earlybird til 3500 kr.)
Start: Torsdag d. 28. august 2025
Tilmelding: via nedenstående link eller på mail kontakt@annapimoeller.dk.
Er det her for dig?
Det her er for alle slags mødre. Også for dig, der er barsel. Det er et forløb, der vil give dig en ny bevidsthed om både dig selv og det, der former dine oplevelser, det vil give dig et sprog om alt det, du måske ikke har haft sprog for før, det vil give dig en mulighed for at ændre nogle af de aspekter af moderskabet som dræner sig og får dig til at føle dig forkert og vigtigst af alt: du får et fællesskab, hvor du vil mærke at du ikke er alene.