Terapi for mødre

Når livet ikke som mor, ikke føles som du forestillede dig

At blive mor er en kæmpe omvæltning, som vi desværre taler alt for lidt om. Mange bliver derfor overraskede, når de i stedet for det gængse glansbillede af moderskab møder følelser som ambivalens, sorg, fortrydelse, vrede og utilstrækkelighed.

I terapien får du et sted hvor du kan få lov at sige alle de ting højt - uden at blive gjort forkert. Det er nemlig første skridt til at få det bedre.

Temaer jeg arbejder med:

Graviditet og fødsel

Bekymringer i graviditeten kan komme til at fylde alt. Tankerne om, hvordan fødslen skal gå, kan tage meget energi. For nogle bliver selve fødselsoplevelsen ved med at sidde i kroppen og præge hverdagen bagefter.

Efterfødselsreaktioner

Efter fødslen oplever mange, at tristhed, uro, skyld eller utilstrækkelighed tager over – også selvom kærligheden til barnet er der. Det kan føles forvirrende og svært at tale med andre om.

At finde dig selv som mor

Rollen som mor kan ændre, hvordan du ser dig selv. Måske genkender du dig ikke længere, måske savner du den, du var før. Det kan være svært at finde en balance, hvor der både er plads til dig og til dit barn.

Parforhold og forældreskab

Med børn ændrer forholdet sig. Nærhed og samarbejde kan blive svært, og konflikterne kan fylde mere. Det kan være hårdt at opleve afstand midt i alt det nye ansvar.

Hvad kan jeg få ud af terapien?

  • Mere ro i hverdagen – færre bekymringer, mindre uro og tankemylder

  • Større overskud – energi til både dig selv, dit barn og relationen til din partner

  • Mindre skyld og skam – få sat ord på de svære følelser, så de fylder mindre

  • Bearbejdning af oplevelser – fx en svær fødsel eller reaktioner efter fødslen

  • Bedre kontakt til dig selv – genopdage dine egne behov og grænser

  • Klarhed i relationer – få talt om konflikter og udfordringer i parforholdet

Pris & opstart

En individuel samtale varer 60 minutter og koster 900 kr.

Du kan starte med et gratis, 20 minutters afklarende telefonopkald.
Her kan du fortælle lidt om din situation, stille spørgsmål – og mærke, om jeg er den rette at tale videre med. Samtalen er uforpligtende og har værdi i sig selv.