-
En psykoterapeut har typisk en videreuddannelse i psykoterapi og tilbyder terapi, men de har ikke nødvendigvis en psykologisk grad. Psykoterapeuter kan bruge forskellige terapeutiske metoder til at hjælpe med at behandle følelsesmæssige og psykologiske problemer.
En psykolog er uddannet i psykologi og kan diagnosticere og behandle psykiske problemer gennem samtaleterapi. De kan også lave psykologiske tests.
Så forskellen ligger primært i uddannelsesbaggrund og specifik træning.
-
Hvor mange samtaler du skal have afhænger helt af dig og dit behov. Den første gang skal du betragte som en indledende samtaler, hvor vi lærer hinanden at kende og først derefter går vi mere i dybden. Jeg vil som regel anbefale at du tænker I at komme min. 3 gange, hvis du gerne vil føle du får et udbytte af terapien, selvom dette selvfølgelig også er individuelt.
-
Vores samtaler tager altid udgangspunkt i dig og hvad der fylder for dig. Samtalerne er dynamiske og kan gå mange veje, også fra gang til gang.
Det betyder ikke at du skal komme med et oplæg, der vil som oftest være noget at tage fat på uanset.
-
I den perfekte verden sad vi altid overfor hinanden. Men som forældre kan vi stadig have behov for en terapeutisk samtale, selvom rammerne ikke er ideelle. Derfor tilbyder jeg onlineterapi, simpelthen fordi det tilbyder en fleksibilitet, der er praktisk i livet med små børn.
I praksis vil du modtage et link til et onlineforummet Whereby på dagen for terapien. Forummet er selvfølgelig sikret, så min tavshedspligt og GDPR-regler kan overholdes.
-
Terapi er ikke ideelt med små børn, men det betyder ikke at det er umuligt. Hvordan det fungerer i praksis afhænger meget af hvordan du har det med situationen og hvordan dit barn er. Derfor er jeg også foretaler for, at vi giver plads til forsøget ligeså vel som at vi må sadle om hvis det ikke fungerer.
-
Desværre ikke. Som psykoterapeut MPF er jeg ikke en del af tilskudsordningen.